Natur og friluftsliv - vandre, cykle, fiske, overnatning i det fri...

... og vi kunne blive ved. Natur og friluftsliv udfordrer dig med masser af oplevelser i det fri. Vi skal fiske, bygge lejr, lave mad over bål og sove under åben himmel. Du får jord under neglene, vildmarkstricks og havudsigt - kort sagt;  masser af frisk luft, og det gode er, at du kan være med, uanset din frilufts-erfaring. 

Vi lytter også til, hvad du, som elev, har lyst til at prøve. Kort sagt bruger vi alle naturens elementer og er ude året rundt. 

Efterskolen på Hjarnø ligger midt i fantastisk uforstyrret natur, omgivet af hav. Her er rig mulighed for at bruge naturen på spændende måder. Vi går, cykler, vinterbader eller dyrker yoga med udsigt over havet. Vi dyrker selv f.eks. krydderurter og bruger grøntsager og andre madvarer, som er dyrket på øen. I det hele taget, bruger vi friluftsliv og naturen som ramme for flere af vores aktiviteter. Det skal både være sjovt, udfordrende og udviklende at være sammen, og fællesskab og sammenhold bliver styrket, når du f.eks. ligger under stjernehimlen med udsigt til havet efter en sjov dag med masser af udfordrende aktiviteter. Vi udnytter det gode vejr, så længe vi kan, og udfordrer os selv, når kulden viser tænder.

Friluftsliv og udeliv er en del af Sundhed og idræt mindst en gang ugentligt, og her kan valgfagene være fiskeri, lejrlivet, vinterbadning, mindfullness i naturen og meget andet.

Ture - både i nærheden og til udlandet

I september måned tager vi afsted på den første tur sammen. Turen går til Bornholm. Denne første tur har til formål at ryste eleverne sammen og styrke fællesskabet. Derudover er der fokus på sundhed, mad og bevægelse.

Uanset om du aldrig har stået på ski før, eller du suser hjemmevant ned ad pisterne, kan du godt glæde dig til ski-turen i Stöten i Sverige. Her får du masser af muligheder for at folde skitalentet ud – ligegyldigt hvilket niveau du starter på. Ned skal du nok komme … og vi tager udgangspunkt i det niveau, du kommer med. Skisportshotellet byder på masser af oplevelser ude som inde, og tit har vi det mindst lige så skægt inde om aftenerne, hvor vi samles for at høre om hinandens oplevelser i løbet af dagen.

Den sidste udlandstur tager vi på i foråret, og her har du som elev stor medindflydelse og mulighed for at sætte dit præg på turen. I løbet af dit efterskoleår arbejder du og de andre elever med en lang række projekter, som I sammen tager del i og får glæde af. Det giver jer en masse gode projektkompetencer. Et af projekterne er den tredje udlandstur. Her kommer i i mindre grupper til at arbejde med konkrete forslag til, hvor turen kan gå hen og hvilke oplevelser, der skal være en del af turen. Det eneste, der er givet på forhånd er, at turen går til et sted i Europa med bus - et sted, hvor vi kan være aktive sammen og få endnu flere oplevelser med hjem.

Se alle fokusområder

Se vores faciliteter

Se alle

Test efterskolelivet på camp

Se alle

Vil du vide mere?

Kontakt os

Vi benytter cookies

OK