Sådan møder vi dig

Her bliver du til nogen og til noget

På Livsstilsefterskolen Hjarnø arbejder vi med din egen forståelse af dig selv, og hvad du ønsker for dit liv. Vi støtter dig på din personlige rejse og i din udvikling. Det er en vigtig og ikke nødvendigvis nem proces, du skal i gang med. Og vi vil gerne give dig de allerbedste redskaber og støtten til at arbejde med dig selv.

På Livsstilsefterskolen Hjarnø fokuserer vi på dine styrker, og det du er god til. Er der noget du gerne vil være bedre til eller noget helt nyt, du gerne vil lære, så giver vi dig trygge rammer til at kaste dig ud i det. Så gå bare i gang!

Du vil igennem din efterskoletid blive udfordret og få skubbet til dine grænser. Og for hver gang du overvinder dig selv og overkommer noget, du synes er svært, vil du opleve følelsen af at være en succes. 

Du vil tænke ”Jeg gjorde det sgu”!

Hver gang du får den følelse, giver det mod til at udfordre dig selv lidt mere og lidt mere... Og før du ved af det, er din tro på dig selv blevet større. På den måde bliver du klar til kaste dig ud i nye udfordringer i enten 9. klasse, 10. klasse, en ungdomsuddannelse eller en erhvervsuddannelse efter et år på Livsstilsefterskolen Hjarnø.

 

Fyld rygsækken og bliv klar til livets rejse

Vi vil gerne hjælpe dig med at fylde rygsækken op med en masse nyt, som gør dig klar til at tage dine næste skridt på livets rejse. Din rygsæk bliver fyldt op med viden, kompetencer, nye venskaber, selvværd, mod på livet, målrettethed, sunde vaner, glæde, troen på dig selv og en masse gode minder. Og det vil alt sammen give dig modet til på egen hånd at gå efter nye mål og drømme.

Efter et år på Livsstilsefterskolen Hjarnø vil du både kunne ” leve livet” og ”klare livet” med de udfordringer det bringer.

Hør hvad nogle af vores elever siger om deres efterskoleår

Camps, aktiviteter og besøgsdage

Se alle

Vil du høre mere?

Kontakt os

tlf.: 75681022 eller mail: info@bgi.dk

Vi benytter cookies

OK