Julemærkemarchen 2020: "Vi vil gerne hjælpe andre unge"

Søndag den 6. december deltog elever og ansatte fra Livsstilsefterskolen Hjarnø i Julemærkemarchen, der arrangeres til fordel for børn på Julemærkehjem.

Flere elever på Livsstilsefterskolen Hjarnø har haft ophold på julemærkehjem. Derfor betød deltagelsen, og muligheden for at være med til at arrangere denne gang, noget særligt for flere elever.

Julemærkemarchen er et af 10. klasses projekter, og egentlig skulle Livsstilsefterskolen Hjarnø have været et af marchens startsteder, hvor man som deltager kan hente sit startnummer og varme sig på en kop kaffe eller the, før startskuddet for marchen lyder. Corona gjorde imidlertid marchen virtuel.

Det ændrede dog ikke elevernes mod på projektet, og de delte i stedet flyers ud på ruten for at gøre opmærksom på julemærkemarchen.

julemærkemarch_3.jpg

Eleverne, der har været med i 10. klasse-projektet om Julemærkemarchen. Fra venstre: Mikkelline, Isabella, Emil, Laura, Emilie, Anna og Freja.

”Jeg vil gerne hjælpe andre børn og unge”

Laura er en af de elever, der var med i projektet, og som også selv gik turen søndag. Hun har gået Julemærkemarchen 5 gange før og har selv været på Julemærkehjem;

Det er sjovt at få lov til at være med som her. Vi har delt flyers ud og har været med til at fortælle om turen. Jeg vil rigtig gerne støtte op omkring det, fordi jeg selv har været på Julemærkehjem."

”Jeg har selv været på Julemærkehjem, og det var en god oplevelse for mig. Jeg bruger meget af det, jeg lærte dengang, i dag, og jeg vil rigtig gerne hjælpe til at give andre unge den oplevelse, jeg selv har haft. Jeg synes, det er rigtig dejligt, at jeg kan hjælpe med at støtte op.”

Laura L. Raunsø, elev i 10. klasse

Mikkeline er enig. Hun har også været med i projektet og har også selv været på Julemærkehjem;

”Jeg har selv været på julemærkehjem. Det er der mange af os, der har. Det hjalp mig rigtig meget, så det er fedt at kunne få lov til at være med og kunne hjælpe andre også på den måde.”

Mikkeline L. Rasmussen, elev i 10. klasse

De indsamlede penge fra marchen går ubeskåret til børnene på Julemærkehjem. Forhåbentlig får vi lov til at være startsted for en fysisk julemærkemarch til næste år.

Vil du vide mere?

Kontakt vores administration

Tlf: 75681022 eller mail: info@bgi.dk

Kommende arrangementer

Nyt fra Livsstilsefterskolen Hjarnø

Vi benytter cookies

OK