Støtteforening gør det muligt for alle at tage på Livsstilsefterskolen Hjarnø

Støtteforeningen for Livsstilsefterskolen Hjarnø - en håndsrækning til efterskoledrømmen

På Livsstilsefterskolen Hjarnø mener vi, at alle skal have mulighed for at komme på efterskole. Et efterskoleophold byder på oplevelser og udfordringer, som giver de unge minder for livet og gør dem parate til at træde ud i samfundet med større mod og evne til at bidrage til og være en del af fællesskabet.

Vi ved at nogle af de kommende elever på Livsstilsefterskolen Hjarnø kan have brug for en håndsrækning for at få opfyldt efterskoledrømmen.

Derfor har vi netop stiftet ”Støtteforeningen for Livsstilsstilsefterskolen Hjarnø”. Stifterne er Helle Vestergaard, leder af BGI akademiet, Line Hansen, leder af Livsstilsefterskolen Hjarnø og Børge Jørgensen, tidligere formand for BGI, som nu er formand for foreningen.

”Som medansvarlig for BGI’s udvikling gennem 18 år, er det for mig spændende og givende at være med til at understøtte en meget væsentlig ny mulighed for tidens unge” siger Børge Jørgensen.

Lige nu arbejdes der på højtryk på at få samlet penge ind. Pengene i foreningen går ubeskåret og direkte til elever på Livsstilsefterskolen Hjarnø, som søger om særligt økonomisk tilskud til at kunne komme på efterskole. Det vil sige, at kommende elever principielt får mulighed for at søge både "Individuel Støtte" under BGI akademiet på op til 10.000 kr. og støtte fra den særlige pulje under "Støtteforeningen for Livsstilsefterskolen Hjarnø" på op til 20.000 kr. 

”Som medansvarlig for BGI’s udvikling gennem 18 år, er det for mig spændende og givende at være med til at understøtte en meget væsentlig ny mulighed for tidens unge”

Børge Jørgensen

Det er muligt for både private og virksomheder at støtte op om projektet. 

Som privat kan man støtte med et valgfrit beløb på Mobile Pay: 140678

Som virksomhed kan vi lave særlige samarbejdsaftaler. Se muligheder for virksomhedsstøtte her

Vil du være med til at støtte op om det gode formål eller kender du måske nogen, som kan hjælpe foreningen videre i arbejdet med at samle ind, er du meget velkommen til at kontakte Line Hansen.

Du er også velkommen til at kontakte hende, hvis du har spørgsmål til, hvordan støtten bliver fordelt. 

Støt en elev - læs mere

Line Hansen

Tlf.: 60988040 eller mail: line.hansen@bgi.dk

Læs også vores andre nyheder

Se alle

Test efterskolelivet på vores camps

Se alle

Vi benytter cookies

OK