Glud Skoles Motionsdag Elever finder glæden ved bevægelse på Livsstilsefterskolen Hjarnø

På fredag d. 11. oktober 2019 bliver der afholdt Motionsdag for Glud Skole i samarbejde med elever fra Fitnesslinjen på BGI akademiet på Livsstilsefterskolen Hjarnø.
Motionsdagen er for elever i 0 - 6. klasse fra Glud skole.
Allerede, når eleverne står af færgen på Hjarnø vil der være aktiviteter i form af Ø-løb til Efterskolen på Hjarnø - og det fortsætter hele dagen, hvor eleverne i grupper på tværs af klasser skal prøve en masse forskellige aktiviteter af.

Du kan finde program for motionsdagen på Livsstilsefterskolen Hjarnø her

Aktiviteterne til Motionsdagen er planlagt af BGI elever på Fitness linjen, som også kommer til at fungerer som instruktører på dagen. At give BGI akademiets Fitness elever ansvar overfor andre er en del af deres DGI instruktørmedhjælperuddannelse. 

"Glud Skoles elever skal lege sig til bevægelse gennem nye, sjove former for motion, fordi motion skal være noget, der gør én glad og giver mere energi." Siger afdelingsleder Line Hansen, der også fortæller, at dét netop at prøve mange forskellige former for bevægelse sammen er vigtigt for Livsstilsefterskolen Hjarnø. Efterskolens kommende elever vil i løbet af skoleåret få nye vaner omkring kost, måden at tænke om sig selv på og, ikke mindst, vil de finde glæde ved bevægelse.

Hvis du har lyst, kan du læse mere om efterskolens tilgang til sundhed her.

Livsstilsefterskolen Hjarnø er netop færdigrenoveret, og de første elever i 9. og 10. klasse starter til august 2020.

 

Vi benytter cookies

OK